Gratis pakkeshop v. 299,- minus cykler
30 dages fuld returret
Cyklen leveres samlet og klar
E-mærket certificeret
Fremragende anmeldelser


Forårsklargøring af din cykel: Sådan gør du


Det første skridt til at forberede din cykel til foråret er at sørge for, at den er ren og klar til brug. Vi kan f.eks. anbefale Muc-Off Bike Cleaner, som du sprøjter på cyklen, Dog ikke på kæde, kassette, tandhjul, og hvor der ellers kommer olie på, og lad det side et par minutter. For yderligere at fjerne det værste skidt of snavs, kan du bruge en blød børste, der ikke ridser cyklen, og få kørt det godt ind. Sørg for at skylle cyklen grundigt med rent vand og tør den derefter af med en tør klud.

Det er også en god idé at rengøre bremserne og hjulene med en ren børste for at fjerne snavs og støv, som kan påvirke deres ydeevne. Til at rengøre kæde og kassette kan vi anbefale Muc-Off’s Chain Cleaner, som du sprøjter på bagskifter, forskifter og kranksæt. Lad det sidde i et par minutter, og brug så en børste med et lidt hårdere hoved, så du kan få skrubbet i bund. Brug til sidst en vandslange med lidt tryk på for at få det hele af igen.

Smøring af kæde

En af de vigtigste ting du kan gøre for at forberede din cykel til foråret, er at smøre kæden. En velsmurt kæde vil hjælpe din cykel med at køre mere jævnt og samtidig reducere slid på kæde og tandhjul. Her kan du enten køre med voks eller olie. Kører du f.eks. på en Sram AXS geargruppe, så skal du bruge olie, da de selv udtaler, at det er det der er bedst til deres geargrupper. Køre du i stedet med Shmano eller Campagnolo, så er der egentlig frit slag.

Voksen skal gerne påføres aftenen inden, da det lige skal have 6-8 timer til at trække ind i kæden. Hvis du derimod bruger olie, kan det påføres fem minuntter før, du skal ud og at køre, da den kun skal bruge et par minutter til at trække ordentligt ind i kæden. Se nedenstående en video af, hvordan du påfører voks eller olie på kæden. Det er en fordel at tørre kæden af med en klud efter smøring.

Find også anbefalede olier og voks til smøring af kæde lige her.

Tjek af dæk

Undersøg om dine dæk er slidte, eller om de godt lige kan klare et par kilometer mere. Nogle dæk kommer med nogle små ’huller’. Disse er vigtige indikatorer for, om de er ved at være slidte. Hvis de netop ikke er til at se, eller dækket er slidt ned til hullet, betyder det, at det er ved at være tid til et skift. 

Tjek af cykelhjelm og cykelsko

Endelig skal du ikke glemme at tjekke din cykelhjelm og cykelsko. Tjek hjelmens indre polstring og juster den, så den passer ordentligt til dit hoved. Tjek også hjelmens ydre skal for tegn på skader eller revner, som kan indikere, at det er tid til at erstatte den. Yderligere kan du også teste, om din hjelm er ved at trænge til en udskiftning ved at du trykker den ind på begge sider. Hvis den giver sig, er det måske på tide, at den skal udskiftes. 

I forhold til dine sko kan du tjekke under dem, om de farvede punkter på klamperne er ved at være slidt ned. Er farven næsten væk, er det måske en god idé at få nogle nye på, så du ikke ryger ud af pedalerne, når du er ude på landevejene. 

Alt i alt er det vigtigt, at du tager dig tid til at forberede din cykel til foråret, så du kan undgå uheld og få mest muligt ud af dine cykelture. Rengøring af cyklen, smøring af kæden, tjek af dæk og hjelm er nogle af de vigtigste ting, du kan gøre for at sikre, at din cykel er i god stand og klar til at yde sit bedste. Ved at følge disse tips og tricks kan du være sikker på, at din cykel vil føles som ny og samtidig er i stand til at tage dig på mange eventyr på landevejen i løbet af forårssæsonen. God tur!