At være stålsat handler for mange om viljestyrke, beslutsomhed og stædighed. Dette gælder også, når det handler om at designe en moderne retrocykel. Især når det kommer til formgivning og materialevalg. Flere og flere cykler produceres i dag i aluminium. Hos Norden er man dog ikke i tvivl om, at det er gennem et stålstel, at den helt rigtige designægthed, originalitet og autenticitet opnås på cyklerne. Målet for Norden har altid været ganske klart: At skabe en moderne retrocykel med respekt for form og funktionalitet og i ærbødighed for cyklen som en livsstil og et transportmiddel.
At lave noget kompliceret er oftest let. At lave noget enkelt, der virker, er derimod oftest langt sværere. Derfor har Norden i hele deres designproces lagt fokus på enkelthed og kvalitet. Dette er Nordens designmantra. I 2016 lykkedes det for Norden at vinde RED DOT prisen. Denne pris tildeles produkter, som udmærker sig for deres fremragende design, høje kvalitet og innovative styrke. Grunden til at Norden vandt denne pris, var, at juryen var begejstret for cyklernes unikke design og kvalitet. Med prisen kom Norden i fornemt selskab på Red Dot Design museet i Essen.
Nordstjernen er himlens mest berømte stjerne og har i flere århundrede fungeret som nattehimlens ledestjerne. Mennesket har længe før, at kompasset blev opfundet navigeret efter Nordstjernen. Den dag i dag adskiller Nordstjernen sig stadig fra de andre stjerner. Det samme kan man også sige om retrocyklen og de klassiske designprincipper, som ligger bag. Dette på trods af, at selve designet går helt tilbage til 1930’erne og har fungeret som ledestjerne for især skandinaviske cykeldesignere. Med årene er designet blevet optimeret. Grunddesignet har dog ikke ændret sig.
Norden-designet er inspireret af skandinaviske designprincipper, hvor funktionalitet, kvalitet og minimalisme forenes i et. Det færdige design taler et både enkelt og forståeligt formsprog. Designet reflekterer fortidens evidens og nutidens tendens. Gamle designdyder og klassiske materialer i en unik og funktionel kombination med en ny og unik strømning af farver, budskaber, former og materialer. Sådan er Norden skabt, sådan blev Norden helt sin egen, selvom den er