Cannondale
Cannondale: Et af de mest anerkendte brands indenfor cykelverdenen
Cannondale er et amerikansk brand, som har specialiseret sig i aluminium og carbon cykler, både når det kommer racer, gravel, elcykler og mountainbike. Samtidig er de et af de mest anerkendte brands indenfor cykelverdenen. Cannondale blev stiftet i 1971 i en lade i Connecticut, USA af Joe Montgomery og Murdock MacGregor. I starten producerede Cannondale udelukkende præfabrikerede betonhuse. Med tiden bevægede de sig dog stille og roligt mere og mere over mod cykelbranchen. I dag har Cannondale kæmpe succes indenfor netop cykler og laver nogle af de absolut bedste cykler i verden. Deres vision er meget klar: At skabe cykler, som kombinere banebrydende teknologi med tidløst design. Specielt indenfor cykel teknologi og design har Cannondale etableret sig som en pioner. Cannondale har desuden et klart mål om at kunne give brugeren den ultimative cykeloplevelse gennem kontinuerlig innovation og fokus på detaljen.
Et brand, som aldrig har været bange for at tænke anderledes
Året er 1971. Et år, hvor verden begyndte at ændre sig med mange spændende nye tendenser indenfor digitale opfindelser, kreativitet og fantasi. Samtidig opstod der en verdensomspændende stræben efter nye formål. Dette skabte vejen for nye og bedre tider. Cykling var dog stadig meget traditionel og konventionel. Nærmest som om man fulgte en form for regelbog. Cannondales grundlæggere mente, at der måtte være en måde at ændre dette på. Det var netop på dette tidspunkt, at Cannondale valgte at droppe regelbogen. De fandt nye veje og skabte nye måder at gøre tingene på. Fra et værksted i Connecticut gik de i gang med at revolutionere cykling til noget bedre og større.
Hos Cannondale har man aldrig taget noget for givet. Fra dag et arbejdede man med banebrydende materialer, ergonomi og teknologi. Dette gør man stadig den dag i dag. Mens alle andre holdt fast i stål, begyndte Cannondale at bruge aluminium og carbon til fremstilling af deres cykler. Cannondale designede utrolige stel, som revolutionerede cykelbranchen. Dette medførte, at Cannondale fik skabt en række prisvindende cykler, som virkelig gjorde en forskel for folk. Nogle kaldte dem skøre og latterlige. Folkene bag Cannondale vidste dog, hvad de havde gang i. Samtidig har Cannondales unikke passion for at lave ikoniske cykler båret dem utrolig langt. For Cannondale vil lave cykler, som gør brugerens oplevelse bedre. Dette gælder uanset, hvor meget og hvor langt der bliver cyklet.
Den fascinerende historie bag Cannondale
Cannondale er, som tidligere nævnt, et amerikansk brand, der blev stiftet i 1971 af Joe Montgomery og Murdock MacGregor. Kort tid efter blev Ron Davis en del af Cannondale. Han kom fra en stilling hos CBS Laboratories. Senere kom yderligere to medarbejdere fra CBS Laboratories til Cannondale. De hjælp med at designe og udvikle Cannondales cykler samt andre produkter. Dog var det Joe Montgomery, som sammen med sin søn skabte cykelanhængeren.
Herefter begyndte Cannondale også at producere cykeltasker, som man kunne have med på turen. Virksomheden blev herefter hurtigt belejret af cykelhandlere, som rigtig gerne ville købe taskerne og endda også anhængerne. Cannondale blev på mindre end seks måneder verdens største producent af lette cykeltasker. Herfra gik virksomheden også over til at producere campingudstyr bl.a. telte. Teknologien var den samme, som Cannondale havde brugt til deres lette og kvalitetsfyldte cykeltasker.
Som tiden gik, begyndte Cannondale dog at vende deres fulde fokus mod cykelbranchen. Det var også på dette tidspunkt, at Todd Patterson kom ind i virksomheden. En exceptionel dygtig designer og opfinder. Patterson udviklede bl.a. processen omkring svejsning af aluminiumsrammer. Cyklerne blev allesammen lavet i hånden, hvilket dog tog en del tid. Cannondale producerer den dag i dag stadigvæk avancerede cykler. Cyklerne bliver dog ikke længere håndlavede.