A.S.O
A.S.O: En af verdens førende arrangører af sportsbegivenheder
A.S.O, som står for Amaury Sport Organisation, er en fransk organisation, som gennem adskillige år har spillet en stor rolle i cykelsporten. A.S.O har i dag base i den franske hovedstad Paris og er mest kendt for deres rolle som arrangør af verdens mest prestigefyldte cykelløb, Tour de France. A.S.O's portefølje spænder dog langt bredere end Tour de France. Organisationen står også bag andre af de største, mest ikoniske og mest medieovervågede sportsbegivenheder i verden. Helt konkret står A.S.O bag 250 konkurrencedage om året fordelt på 100 sportsbegivenheder i 36 lande. Udover Tour de France kan nævnes bl.a. Dakar Rally (motorsport), Lacoste Ladies Open de France (tennis) og Schneider Electric Marathon de Paris (maraton).
Store cykelløb året rundt arrangeret af A.S.O
A.S.O. er datterselskab af mediekoncernen Groupe Amaury, som også ejer den franske sportsavis, L’Équipe. A.S.O. blev grundlagt med det klare formål for øje at administrere og udvikle store sportsbegivenheder både nationalt og internationalt indenfor kendte sportsgrene som f.eks. cykling, motorsport, golf, sejlsport og løb. Cykling har dog altid været hjørnestenen i A.S.O's brand. A.S.O arrangerer over 20 professionelle cykelløb om året, som dækker både herre- og dameklasser samt en dags klassikere og etapeløb. Foruden Tour de France er de mest kendte cykelløb, som A.S.O arrangerer Vuelta a España, Paris-Roubaix, Liége-Bastogene-Liége, Critérium du Dauphiné, Paris-Nice og Tour de France Femmes.
Kæmpe udvalg af Tour de France merchandise fra A.S.O
A.S.O fungerer ikke bare som arrangør indenfor cykelsporten. A.S.O er også rettighedsindehaver, promotor og innovator. I samarbejde med det internationale cykelforbund (UCI) er A.S.O med til at forme kalenderen for WorldTour-løbene på både herre og damesiden. A.S.O's løb er uden tvivl blandt de mest prestigefyldte i rytterens kalender og giver samtidig en stor mængde UCI-point til både den individuelle rangliste og holdenes samlede rangliste. I forbindelse med de store cykelløb lancerer A.S.O en række produkter, som kan købes af fans og entusiaster verden over. Til Tour de France er det muligt at købe f.eks. cykeltrøjer, drikkedunke, kasketter og en masse andet merchandise. Køb det alt sammen her hos Børkop Cykler.