Olie

Mest Populære Varer

Olie: Et vigtigt plejemiddel til din cykel

Cykelolie er et af de vigtigste vedligeholdelsesprodukter at eje, hvis du gerne vil få det bedste ud af din racer, gravel, elcykel eller mountainbike. Cykelolie sikrer, at alle de bevægelige dele på din cykel holder længere, og at cyklen generelt fungerer, som den skal. Når du skal finde den rigtige cykelolie, er det ikke bare at tage den første og den bedste. Der findes et væld af forskellige cykelolier til forskellige forhold og behov. Korrekt smøring er samtidig afgørende for at sikre den optimale ydeevne og forlænge levetiden på komponenterne. Chancen for friktion mellem kæde og tandhjul formindskes også, hvilket øger chancen for en rolig og stabil tur, samtidig med at sliddet på kæden reduceres. 

Der findes ingen gode grunde til ikke at få smurt din kæde

At din kæde fungerer og kører som smurt, er meget vigtigt, hvis du skal have en god oplevelse på din cykel. Smører du din kæde med cykelolie, øger du chancen for at opnå netop dette. De bevægelige dele på en cykel kan med den rette smøring spares for meget slid, hvilket helt naturligt vil medføre, at de holder længere. Derudover vil en ren og velsmurt kæde kunne spare dig watt. Du kører bare hurtigere med en velholdt kæde frem for en kæde, der er tør og beskidt.

Brug våd olie, når du kører i våde omgivelser

Cykelolie har forskellige grader af tørhed, hvilket er med til at give olien forskellige egenskaber. Med andre ord har du mulighed for at målrette valget af olie til de forhold, du skal køre i. En våd olie vil typisk være en smule mere tyktflydende end en tør olie. En våd kædeolie er målrettet våde og mudrede forhold, da den ikke så let skyldes/slides af. Dette gør, at den holder smøreevnen længere tid. Derudover vil våd kædeolie også være bedre til at afsky vand fra kæden, at således den forbliver olieret frem for våd og tilsandet. Ulempen ved den våde kædeolie er, at den ikke er helt så letløbende. Dette gør, at kæden ikke kører helt så let, som hvis den var blevet olieret med en tør olie. 

Brug tør olie, når du kører i tørre omgivelser

Tør olie er målrettet til kørsel i tørre omgivelser. En tørolie vil typisk være tyndere i konsistensen end den våde olie. Dette betyder også, at kæden løber hurtigere. Derved kan du spare lidt mere på watt siden. Omvendt holder en smøring ikke så længe, som det er tilfældet ved en smøring med våd olien. En kæde smurt med tør olie skal derfor normalt smøres for hver 150-200 km, du kører. Tør olie er ikke i samme omfang vand- og skidtafvisende som en våd olie. Dette er dog heller ikke så nødvendigt, hvis du kører i tørre omgivelser. Man vil oftest opleve, at kæden er nemmere at holde ren med en tør olie, da den ikke på samme måde ”holder” på skidtet som den tykkere våd olie.

Det er ikke kun din kæden, som skal plejes

Som det blev nævnt indledningsvist, kræver alle bevægelige dele på en cykel en eller anden form for smøring. Dette gøres for at sikre holdbarhed og optimal funktion. Når det kommer til lejer i cyklen, skal du bruge fedt, mens kabler, bremser og skiftegreb skal smøres med olie. Dette kræver dog en olie, som er tyndere end en kæde olie. Her kan det være en god idé at snakke med din lokale cykelmekaniker for at høre, hvad der er bedst til disse dele. Du er selvfølgelig også velkommen til at komme forbi vores værksted. 

Hos Børkop Cykler har vi et stort udvalg af olie fra kendte brands som

Hos Børkop Cykler er vi altid klar til at give alle kunder den bedst mulige service, vejledning og betjening. Dette gælder uanset, om det er gennem vores online webshop eller vores fysiske butik i Børkop, at du ønsker at handle med os. Har du spørgsmål til nogle af vores produkter, så tøv endelig ikke med at kontakte os på tlf. 75867228 eller mail: info@boerkopcykler.dk. Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.

★★★★★
4,7 ud af 5 stjerner
Baseret på 1.600+ kundeanmeldelser