Campagnolo
Campagnolo er en italiensk procent af high-end cykelkomponenter, med hovedsæde I Vicenza. Super Record er Campagnolos flagskib hvad angår geargrupper og her er virkelig tale om topkvalitet. ”Lillebrødrene” Record og Chorus er bestemt også højkvalitetsprodukter og på samme måde som Super Record er de også 11-speed. Campagnolo har yderligere tre geargrupper Athena, Centaur og Veloce. Udover de velkendte geargrupper fremstiller Campagnolo også hjul i både carbon og alu.
Campagnolo er skabt af Tullio Campagnolo tilbage i 1933. Campagnolo var selv landevejsrytter i 1920’erne startede bl.a. udviklingen af quick release og gearskiftere. Siden da har Campagnolo taget mere end 135 patenter.
Campagnolo holder sig ikke tilbage og i 2011 kom de første elektroniske gearskiftere på markedet, kaldet EPS. Tre af Campagnolos geargrupper findes nu i en elektronisk udgave. Campagnolo koncentrerer sig udelukkende om geargrupper til race, enkeltstart/triathlon og cykelcross. Til enkeltstart/triathlon laver Campagnolo et ”back-to-zero” skiftegreb, hvor skifteren uanset gearvalg, altid er i vandret position. Skifteren findes ligeledes i en elektronisk udgave.
Campagnolo har altid været kendt for high-end produkter af ekstrem høj kvalitet. Det er ikke tilfældigt at mange af de professionelle cykelhold vælger Campagnolo pga stor holdbarhed under selv krævende forhold og ikke mindst enorm præcision. - Og så skader det jo heller ikke med et smukt italiensk design. Campagnolo har en stor inkarneret fanskare, der vil nægte at køre med andet. Campagnolo er for den kræsne cyklist, hvor kun det allerbedste er godt nok.