TREK

 

 


 <- Tilbage

Trek

Under 1970-ernes cykelboom dukkede mange nye cykelproducenter op, heriblandt det amerikanske cyklemærke Trek. Siden firmaet blev grundlagt i 1976, har det udviklet sig eksplosivt, og det er i dag verdens største cykleproducent med et årligt salg, der nærmer sig en million cykler. 

Trek er især berømt for sine topmodeller til landevejscykling. De dyreste af firmaets modeller er samtidig noget af det bedste, der findes på markedet, og Treks high end-rammer fremstilles stadig den dag i dag på de originale fabrikker i Wisconsin. Trek fremstiller også mountainbikes og citybikes, og hovedparten af produktionen foregår i Taiwan og Kina.

1980-erne var det årti, hvor Trek for alvor slog sit navn fast. I 1982 lancerede man to racercykler, der straks erobrede en stor del af markedet for landevejscykler, og allerede et år senere, altså i 1983, byggede Trek sin første mountainbike. Dog var 1989 det helt afgørende år for Trek, og med Trek 5000 så selskabets første støbte carbon-fiberramme dagens lys. 

I årene 1997 til 2005 satte Trek-cykler sig på en stor del af verdensmarkedet. Via en kontrakt med den tidligere landevejs-verdensmester Lance Armstrong og med en målsætning om at sætte rekord for flest vundne Tour de France-løb, øges salget af Trek cykler ekspansivt.  

Armstrong vandt sit første Tour de France i 1999 på en Trek 5500, og blev derved den første amerikaner, som vandt Tour’en på et amerikansk hold med tilsvarende amerikanske cykler. Armstrongs målsætning om at vinde syv på hinanden følgende Tours de France lykkedes, og i alle årene kørtes på Trek cykler.

(© Børkopcykler 2012)

 

 

 

 

 

 



 

Forrige Næste
|1|2|3|
 
Untitled Document

 

Børkop Cykelforretning A/S
Vestergade 17
7080 Børkop
Tlf.: 75 86 72 28
 
 
WEBDESIGN af UNIQ SOLUTIONS DANMARK