Racer cykler
Børkop Cykler har racercykler i alle prisklasser, der dækker et hvert behov fra nybegynderen til den kræsne cykelrytter, der vil have det allerbedste.
Cykling er en glimrende og relativ skånsom motionsform, ikke mindst for personer der vejer lidt for meget eller måske har løbeskader el.lign. Motionscykling er betydelig mere skånsom for led og sener end fx løb og med en racercykel der passer til dit behov er der basis for masser af gode timer på landevejene. En racercykel kan også være et billigt transportmiddel til og fra arbejde, selv på længere distancer. Som tillæg får du masser af frisk luft og god motion.
De dyrere modeller udmærker sig ved at være lettere og naturligvis have bedre udstyr som fx top geargrupper og high-end hjul. Langt de fleste racercykler har i dag carbon rammer, der gør cyklerne lette, stive og komfortable at køre på.
Udover standard racercyklerne, hjælper vi også gerne med at samle lige netop din drømmecykel. Vi laver jævnligt cykler til over 100.000 kr., så tøv ikke med at kontakte os hvis du har nogle helt specielle krav til næste racercykel.